Som menneske møder vi alle større eller mindre udfordringer i hverdagen, og til trods for at vi i dag har så mange forudsætninger for at kunne være glade og skabe et godt liv, så er der mange, som enten føler sig stressede og deprimerede eller som mangler livsglæde eller bare ikke er helt tilfredse med sig selv eller livet uden at forstå hvorfor.
I tiden oplever jeg et stigende behov hos mange mennesker for at forstå livets kompleksitet igennem det at blive bevidst om sig selv og sin egen rolle både i de nære relationer og i den kultur og verden, som vi er en del af. Denne bevidsthed gør det på sigt lettere at navigere i livets daglige udfordringer og skabe større trivsel i din hverdag.
I en sådan udviklingsproces kan man arbejde med følgende aspekter:
- Bevidstgørelse af behov og grænser
- Værdiafklaring og målsætning
- Hæmmende overbevisninger og adfærdsmønstre
- Uudnyttede potentialer og ressourcer
- Selvtillid, selvværd og selvfølelse
Psykoterapi kan også være relevant for dig, der føler dig fanget i problematikker, som du ikke formår at ændre eller komme fri af på egen hånd.
Min primære erfaring ligger indenfor følgende problemstillinger:
- Stress, PTSD og angst
- Chok og traumer
- Depression og sorg
- Forløsning af barndomstraumer og arbejde med indre barn
- Relationer, parforhold og kvinders seksualitet
Terapien kan handle om at bevidstgøre og håndtere de uhensigtsmæssige mønstre, blokeringer og overbevisninger, der modarbejder vores mulighed for og evne til at være os selv på en naturlig og autentisk måde og leve i overensstemmelse hermed. Det er et essentielt behov for de fleste mennesker at være fri til at vælge hvordan vi føler og handler i vores eget indre og ydre liv, for med det at føle sig som herre i eget hus følger ro, tryghed, tillid og øget livskvalitet.
Noget af det, som jeg oplever er en fundamental del af det terapeutiske ressourcearbejde er derfor at få dyb kontakt til sig selv og sin kerne, sine ressourcer, sine værdier – samt sit højere selv eller sin sjæl og evt. den dybere mening med sit liv og sin eksistens.
Du kan bestille tid på mail: marlenesolfred@gmail.com eller telefon: 60211060.