We do not become healers.
We came as healers. We are.
Some of us are still catching up to what we are.
We do not become storytellers.
We came as carriers of the stories
we and our ancestors actually lived. We are.
Some of us are still catching up to what we are.
We do not become artists. We came as artists. We are.
Some of us are still catching up to what we are.
We do not become writers.. dancers.. musicians.. helpers.. peacemakers.We came as such. We are.Some of us are still catching up to what we are.
We do not learn to love in this sense.
We came as Love. We are Love.
Some of us are still catching up to who we truly are.– A Simple Prayer for Remembering the Motherlode by Clarissa Pinkola Estes from The Contemplari manuscript ©200
Her er nogle smukke, vise og kærlige ord som ramte mig på det ømme sted, hvor jeg synes jeg skal være noget, som jeg tror jeg ikke er – endnu. En del af mig mener altid jeg kan lære mere, blive mere, kunne mere, være mere. Det er på en måde sandt nok, for de færreste af os har nået vores fulde potentiale endnu, men det er knap så vigtigt.
Det vigtigste er, at du og jeg er meget mere end vi fatter, bare fordi vi ER.
Ambitionerne er høje hos mange mennesker i dag, og det er godt for noget – men det er knap så godt for noget andet.
Det er knap så godt for vores selvværd og vores selvfølelse. Vores følelse af at være ok, elsket, værdifuld, god nok – præcis som vi er. På godt og ondt. Med alle de uperfekte sider.
Så jeg giver ordene videre til alle jer der ude – og specielt til dig (og mig), der let bliver fanget i “præstations/selvudviklings/perfektionisme/hamsterhjulet.”
Så hvis du er én af dem, der tror at du skal lære og udvikle dig meget mere for at være god nok, rigtig nok, den bedste udgave af dig selv osv osv, så har du ret i at det er vigtigt at være vågen og bevidst, det er gavnligt og værdifuldt at kende dig selv og have dyb respekt for både dig selv og andre, det gør en forskel at bidrage til det samfund, vi lever i – så godt som man overhovedet kan.
Men husk også at du ER et enestående og unikt væsen, ligesom jeg ER, vi ER – og alene af den grund er vi værdifulde og vi har en ret til at være den vi er, vi har ret til at eksistere.
Det vigtigste er, at du og jeg er meget mere end vi fatter, bare fordi vi ER.
Ambitionerne er høje hos mange mennesker i dag, og det er godt for noget – men det er knap så godt for noget andet.
Det er knap så godt for vores selvværd og vores selvfølelse. Vores følelse af at være ok, elsket, værdifuld, god nok – præcis som vi er. På godt og ondt. Med alle de uperfekte sider.
Så jeg giver ordene videre til alle jer der ude – og specielt til dig (og mig), der let bliver fanget i “præstations/selvudviklings/perfektionisme/hamsterhjulet.”
Så hvis du er én af dem, der tror at du skal lære og udvikle dig meget mere for at være god nok, rigtig nok, den bedste udgave af dig selv osv osv, så har du ret i at det er vigtigt at være vågen og bevidst, det er gavnligt og værdifuldt at kende dig selv og have dyb respekt for både dig selv og andre, det gør en forskel at bidrage til det samfund, vi lever i – så godt som man overhovedet kan.
Men husk også at du ER et enestående og unikt væsen, ligesom jeg ER, vi ER – og alene af den grund er vi værdifulde og vi har en ret til at være den vi er, vi har ret til at eksistere.