Individuel terapi

Individuel terapi

I sessionen vil vi undersøge de problematikker og udfordringer, som er aktuelle i dit liv, og vi vil definere dine ønsker og mål med terapien.

Mit fokus er at tilbyde et terapeutisk rum, hvor du er velkommen med hele dig, uanset hvad det så end er, du kommer med.

Jeg arbejder ud fra forskellige psykologiske retninger afhængigt af problemstillingen og i overensstemmelse med dine ønsker.

Det terapeutiske arbejde tager typisk udgangspunkt i samtaleterapi samt hvad der dertil er brug for af fx kropsarbejde, bevidstgørelse, energiarbejde, healing, traumeforløsning, stresshåndtering osv.

Temaer

Mine kompetencer og primære erfaring ligger indenfor disse områder:

  • Forløsning af barndomstraumer og arbejde med indre barn
  • Chok og traumer
  • Stress, PTSD og angst
  • Depression og sorg
  • Relationer og parforhold

I terapien kan vi desuden arbejde specifikt med følgende:

  • Bevidstgørelse af behov og grænser
  • Værdiafklaring og målsætning
  • Hæmmende overbevisninger og adfærdsmønstre
  • Uudnyttede potentialer og ressourcer
  • Selvtillid, selvværd og selvfølelse

Udbytte

Udbyttet afhænger naturligvis af dine ønsker. Men generelt vil du kunne opnå større bevidsthed om din aktuelle situation samt redskaber til at håndtere den mere konstruktivt. Du vil også kunne få forbedret kontakt til din krop, dine følelser, behov, grænser og ressourcer. Det er også muligt at opnå mere kærlighed, nærvær, glæde, frihed, ro eller accept.

Praktisk

En session varer 60 min. Du kan dog bestille tid til en længere session.

Sessionerne foregår i mit lokale i Århus, og jeg tilbyder også sessioner over Skype.

Lukket for kommentarer.